Danmarks Tekniske Universitet

DTU eScience Center

DTUs eScience gateway er via. universitetets eScience Kompetencecenter. Formålet med DTUs eScience Kompetencecenter er at skabe en samlet indgang til den viden og de ressourcer om eScience, der findes på hele DTU. Men videndelingen er ikke begrænset til DTU.  DTU eScience Kompetencecenter ledes af IT-chef Henning Christiansen, og er organisatorisk placeret på Institut for Matematik og Computer Science. DTU har 4 større regneanlæg, som hver især er knyttet op til de relaterede fagområder. HPC-anlægget Computerome har, udover at være en DTU resource, også en national funktion og tilgængelighed.

  1. DeIC Nationale Life Science Super Computer; alias ComputeromeDTU Bioinformatik: Kontaktperson: Head of High-Performance Computing & IT Peter Løngreen
  2. Center for Computational Wind Turbine Aerodynamics and Atmospheric Turbulence (JESS), DTU Vindenergi: Kontaktperson: Michael Rasmussen
  3. Niflheim Linux supercomputer cluster, DTU Fysik: Kontaktperson: IT-chef, Ph.D. Ole Holm Nielsen
  4. High Performance Computing (HPC) installation at Center for Biological Sequence analysis (CBS)DTU Systembiologi: Kontaktperson: Kristoffer Rapacki

BigData Center

BigData centeret på DTU styrker forskning og uddannelse inden for Big Data. Det blev etableret som opfølgning på anbefalinger fra rapporten "Big Data fra jord til bord", som DTU, SEGES/Landbrug & Fødevarer og DI Digital står bag. Målet er at forankre forskningen i Big Data på DTU samt udvikle og vedligeholde et stærkt kursusudbud på området. Centeret åbnede i foråret 2016.

BigData Centerets mål er at:

  • Etablere et tilbud til hele DTU, der kan understøtte igangværende og planlagte Data Science forskningsprojekter på hele DTU.
  • Oprette og vedligeholde kursusudbuddet i Data Science overfor studerende samt efteruddannelsesaktiviteter, fx rettet mod erhvervslivet.
  • Stille en lang række Data Science / Big Data services til rådighed.
  • Bidrage til at påvirke forskningsdagsordenen og forskningsprioriteringer med et dansk perspektiv inden for Big Data fx i EU-regi, herunder Horizon2020.

DTU Compute samarbejder om centret med bl.a. DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet, DTU Management Engineering.

DTU Research Forum & Data Management

DTU Research Forum er et forum på DTU der arbejder med universitetets data management løsninger. Forummet består af en repræsentant fra hvert institut og varetages af Kontoret for Bibliometri og Data Management ved Kontorchef Mogens Sandfær. Kontoret for Bibliometri og Data Management arbejder med forskningsdata management for at sikre en ensartet tilgang til emnet for hele DTU og har særlig fokus på:

  • Open Research Data Piloten i Horizon2020
  • udformning af Data Management Planer
  • indsamling af informationer om Elektroniske Laboratoriebøger

DTU har udarbejdet en folder omkring Data Management Planlægning, som giver de væsentlig punkter, man skal være opmærksom på, når man ønsker at udarbejde en plan for håndteringen af data i forbindelse med et forskningsprojekt. Folderen kan hentes her.

 

Øvrige links til DTUs eScience resourcer:

Repræsentanter i DeICs nationale eScience Komitée: 
Medlemmer af Det Nationale Forum for Forskningsdata Management (DM Forum): 
  • Mogens Sandfær, Chef for Bibliometri og Data Management, Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  • Michael Rasmussen, Sektionsleder, Sektionen for fag-it (FIT), Afdelingen for IT Service
  • Mikael Karstensen Elbæk, Specialkonsulent, Bibliometri og Data Management
  • Paula Martinez Lavancy, Projektmedarbejder,  Bibliometri og Data Management, Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling
  • Falco Hüser, Projektmedarbejder,  Bibliometri og Data Management, Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling