DeIC Internationale aktiviteter

Baggrund, udgangspunkt og perspektiv

DeICs portefølje af internationale aktiviteter er oftest begrænset til observatørniveauet. Til tider deltager DeIC i udvalgte strategiske og politiske fora. Kun sjældent er DeIC med i drift og/eller udvikling af internationale infrastrukturer eller services, og i så fald typisk med en minimal indsats. Den internationale dimension af DeICs strategi er pt. beskrevet som:

  • Sikre national udvikling af e-infrastruktur efter internationale standarder
  • Sikre opbygning af relationer og e-infrastrukturer til internationalt samarbejde og videndeling

Nedenfor præsenteres specifikke prioriterede indsatsområder, som kan være nyttige at kende til for danske forskere.

Strategi – overordnede rammekriterier

Med en anseelig procentdel af sit budget indgår DeIC i et nordisk samarbejde gennem NORDUnet og Nordic eInfrastructure Collaboration (NeIC), som ofte agerer i den europæiske politiske og økonomiske virkelighed på DeICs vegne. Dette vejer tungt, når det handler om form og indhold i DeICs internationale aktiviteter.

En vigtig ny ændring i DeICs internationale landskab er, at Europa-Kommissionen (EC) agter at ændre finansieringsstrukturen (Horizon 2020 Work Programme 2016 – 2017), som subsidierer europæisk forskningsinfrastruktur. EC vil udskille støtte til drift fra støtte til forskning og innovation, dvs. i to adskilte instrumenter:

  • Integration – funding the research infrastructures, long-term stable operations
  • Innovation – funding innovation, developing new services

Langt den overvejende del af NORDUnets og NeIC’s europæiske aktiviteter vil blive påvirket heraf, hvorfor disse forventes at skulle gennemgå et tilpasningsforløb. For DeIC betyder det, at såfremt man vil være med i et europæisk infrastruktursamarbejde, bliver DeIC i højere grad nødt til at afsætte ressourcer til:

  • At vurdere, udforme og påvirke europæiske prioriterede indsatsområder ved at indgå i diverse grupperinger for at sikre DeICs deltagelse på rette sted, i rette omfang, og med de rette part-nere (fx fortrinsvis nordiske).
  • At indgå i innovation og udvikling af prioriterede europæiske infrastrukturer og services.

Prioriterede internationale DeIC-aktiviteter over et givent volumen og ud over observatørniveauet, skal således opfylde en række rammekriterier i 2015/16.

Specifikke prioriterede indsatsområder

I det følgende sammenfattes den seneste og de vigtigste udviklinger i de internationale aktiviteter 2014/15.

NORDUnet inkl. GÉANT og the Trans-European Research and Education Networking Association (TERENA)

GÉANT-projektet med driftsorganisationen Dante Ltd og TERENA er i 2014 blevet sammenlagt til GÉANT Association. De europæiske forskningsnet har hermed fået en samlet organisation og kan komme til at have en samlet stemme i forhold til EU og verden i øvrigt. Dette betyder også en forenkling af repræsentation, beslutningsorganer og mødestruktur generelt, og at NORDUnet kan repræsentere DeiC i alle disse sammenhænge, samtidig med at vi har mulighed for selv at deltage i samtlige møder, vi finder relevante.

Den kommende opdeling af den europæiske finansieringsstruktur i hhv. drift og udvikling vil særligt påvirke GÉANT. GÉANT forventes dog i overskuelig fremtid fortsat at have en betragtelig projektaktivitet, som NORDUnet deltager i, men som kun har en beskeden og spredt deltagelse fra dansk side. Eftersom GÉANT’s projektaktivitet (innovation) evt. mindskes på sigt, vil nationale e-infrastrukturleverandører desuden i højere grad selv skulle koordinere samarbejde om at indgå i udviklingsaktiviteter, samt evt. skaffe Horizon 2020 medfinansiering hertil.

  • Evt. støtte/samarbejdsmuligheder/projekter: Støtte til forskningsaktiviteter kan eventuelt opnås ved kontakt til DeIC, såfremt forskningsaktiviteten skønnes relevant for igangværende aktiviteter.Der opereres ikke med opslag eller bevillinger.
  • Kontakt: Udviklingschef Rene Belsø, DeIC

Nordic eInfrastructure Collaboration (NeIC)

NeIC’s bestyrelse har i løbet af 2014 brugt meget tid på at drøfte, hvilken rolle NeIC skulle have frem-over med hvilket strategisk og operativt indhold. NeIC’s bestyrelse består nu fremover udelukkende af repræsentanter fra de nationale e-infrastrukturer. NeIC skal være sekretariat for nordisk samarbejde mellem disse med sigte på at medfinansiere netop de aktiviteter, som de nationale e-infrastrukturer bliver enige om at samarbejde om; dvs. med afsæt i virksomhed der er forankret i de nationale e-infrastrukturer. I 2014 har samarbejdet for DeICs vedkommende fortsat ikke manifesteret sig i deltagelse i konkrete aktiviteter. Danske forskningsinfrastrukturer (omkring den nordiske CERN Tier 1 node samt CBS på DTU) har imidlertid nydt godt af nogle af projekterne.

  • Evt. støtte/samarbejdsmuligheder/projekter: Støtte til forskningsaktiviteter kan eventuelt opnås ved kontakt til DeIC, såfremt forskningsaktiviteten skønnes relevant for igangværende aktiviteter.Der opereres ikke med opslag eller bevillinger.
  • Kontakt: Udviklingschef Rene Belsø ,DeIC

Partnership for Advanced Computing in Europe (PRACE)

PRACE, det europæiske samarbejde om High Performance Computing (HPC) infrastruktur, sigter på at servicere de helt store HPC-behov (Tier-0 eller Exascale Computing). PRACE-medlemskabet har i 17 tilfælde givet internationale danske forskergrupper adgang til PRACE HPC-infrastrukturen på lige fod med og i konkurrence med andre europæiske forskningsgrupper.

Danmark har i 2016 opnået PRACE-medlemskab via. DeIC, hvilket sikrer danske forskere adgang til internationale stærke resourcer indenfor Advanced Computing. Se her hvordan du, kan ansøge om at få adgang.

PRACE-kontakter i Danmark:

  • National repræsentant i PRACE Council: Udviklingschef Rene Belsø, DeIC
  • National repræsentant i PRACE IP: Professor Brian Vinter, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet 
  • Formand for PRACE User Forum: Lektor Troels Haugbølle, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
  • National PRACE-udvikler: Post Doc Mads Ruben Burgdorff Kristensen, Niels Bohr Instituttet, Købehavns Universitet

e-Infrastructure Reflection Group (e-IRG)

E-IRG er en rådgivende e-Science-infrastrukturekspertgruppe nedsat og finansieret af det europæiske samarbejde (EC/EU-FP7). Gruppen består typisk af en repræsentant fra den nationale computing-relaterede forskningsinfrastruktur (netværk, supercomputing og/eller datalagring), samt en repræsentant fra den nationale forskningspolitiske forvaltning (ministerium eller styrelse). E-IRG afholder workshops om netværk og computing-relateret forskningsinfrastruktur og publicerer periodiske strategian-befalinger. Herudover publiceres en række andre artikler og task-force-rapporter. Senest har gruppen udarbejdet “e-IRG White Paper 2014 - Best Practices for the use of eInfrastructures by large-scale re-search infrastructures”. Papiret sammensatte godt, hvad der sker på den europæiske infrastrukturscene.

  • Evt. støtte/samarbejdsmuligheder/projekter: Støtte til forskningsaktiviteter gives ikke. DeIC indgår gerne i dialog af strategisk art og hilser råd velkommen. Ligeledes vel DeIC gerne drøfter de strategisk implikationer af europæiske, nordiske og danske forskningsinfrastrukturdispositioner
  • Kontakt: Udviklingschef Rene Belsø, DeIC

Research Data Alliance (RDA)

RDA er en nyere international forskningspolitisk organisation (ledet af Europa/EC, USA, AU) med sigte på specifikt og på kortsigt at lette deling og udveksling af forskningsdata. Der arbejdes mod grov konsensus og reelt udvekslede datasæt. En række arbejdsgrupper af 12-18 måneders varighed producerer:

  • Standarder på datamanagement-området
  • Behovs- og implementeringsanalyser for datamanagement-infrastruktur
  • Datamanagement-politikker
  • Identificeret bedste praksis på datamanagement-området
  • Evt. støtte/samarbejdsmuligheder/projekter: Støtte til forskningsaktiviteter gives ikke
  • Kontakt: Udviklingschef Rene Belsø, DeIC

European Data Infrastructure (EUDAT)

EUDAT er et fælleseuropæisk datalagringsinfrastrukturprojekt. Forventningen er, at EUDAT bliver til den fælleseuropæiske ramme om alle fællesaktiviteter inden for datalagring. Danmark har observatørstatus i EUDAT’s styrende organ, i EUDAT’s forventning til dansk deltagelse i projektets operative tekniske del. EUDAT udvikler en række infrastrukturer, herunder Dropbox-agtige services (B2DROP, B2SHARE), arkiveringsfunktioner (B2SAFE), dynamiske lagringsfunktioner, herunder tæt på HPC-computing (B2STAGE), samt metadatakatalogisering (B2FIND). I den udstrækning det har sammenfald med implementeringen af den danske National Strategi for Forskningsdata Management 2015-2018 , forventes det, at man fra dansk side bidrager til udvikling, implementering og drift af udvalgte hvis ikke alle EUDAT’s infrastrukturer.

  • Evt. støtte/samarbejdsmuligheder/projekter: Støtte til forskningsaktiviteter gives ikke. Er man interesseret i samarbejde, hører vi gerne om det og kan muligvis bistå.
  • Kontakt: Udviklingschef Rene Belsø, DeIC

PLAtform of National eScience Centers in Europe (PLAN-E)

DeIC deltager i en række andre mindre, internationale aktiviteter såsom planlægningsmøder, konferen-cer etc. med sigte på at styrke DeICs engagement i primært nordisk og europæisk infrastruktursamar-bejde. Et eksempel er det seneste tiltag for at etablere et nyt europæisk samarbejdsforum PLAtform of National eScience Centers in Europe (PLAN-E). Denne gruppe sigter på at afdække omfanget og indholdet i nationale eScience-tiltag i bredere forstand med sigte på at finde muligheder for synergi, arbejdsdeling og specialisering.

  • Evt. støtte/samarbejdsmuligheder/projekter: Støtte til forskningsaktiviteter gives ikke. Er man interesseret i samarbejde, hører vi gerne om det og kan muligvis bistå.
  • Kontakt: Kompetencecenterchef Lene Krøl Andersen, DeIC