Data Management i Praksis

Læs rapporten som indeholder erfaringer, resultater og konklusioner fra afsluttet DMP projekt.

Rapporten ”Data Management in Practice” er lige blevet udgivet. Formålet med DEFF-projektet var at etablere praktisk anvendelige data management services, der skulle dække alle faser i forskningsdatas livscyklus. Det vil sige fra planlæg- ning af et givent forskningsprojekt, over behandling af data under projekter til arkivering og online tilgængeliggørelse af forskningsdata.

Use cases med fokus på data livscyklus

Projektet var delt ind i en række konkrete cases indenfor forskellige fagområder for at sikre, at de enkelte services blev udformet så brugerrelevante som muligt, med respekt for forskellige fagområders særlige behov. Casene dækkede datasamlinger lige fra radio- og webdata, kommunevalg, Søren Kierkegaard, sundhedsdata, meteorologiske data og data fra Kepler missionen, for blot at nævne nogle. Samtidig skulle hvert case behandle de fælles temaer - databehandling, bevaring, tilgængeliggørelse mm. - for at sikre, at alle faser i forskningsdatas livscyklus blev belyst. Hver deltagende institution var ansvarlig for en til flere cases og et tema på tværs af casene. Det Kgl. Bibliotek var ansvarlig for temaet opbevaring og dokumentation af forskningsdata under og efter forskningsprocessen.

Resultaterne: Praktiske services, modelaftale og en publikation

Projektet resulterede i en række praktiske services, hvor Det Kgl. Bibliotek er involveret i den videre drift

Der blev gjort erfaringer i hvordan biblioteker og arkiver kan medvirke i konkrete forskningsprojekter, der gjorde brug af data som de nævnte. To konkrete værktøjer blev etableret

Desuden er dele af projektets resultater beskrevet i artiklen

  • "Reuse for Research: Curating Astrophysical Datasets for Future Researchers” skrevet af Anders Sparre Conrad, Michael Svendsen (begge Det Kgl. Bibliotek) og Rasmus Handberg (Aarhus Universitet) og udgivet i International Journal of Digital Curation (http://dx.doi.org/10.2218/ijdc.v12i2.516 ).

​Projektdeltagere

I projektet deltog udover Det Kgl. Bibliotek og Statens Arkiver en række forskningsbiblioteker, herunder Aalborg Universitetsbibliotek, DTU Bibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek og Syddansk Universitetsbibliotek.

Fra Det Kgl. Bibliotek deltog Tony Brian Albers, Bjarne Andersen, Anders Sparre Conrad, Katrine Hofmann Gasser, Knud Åge Hansen, Bolette Ammitzbøll Jurik, Filip Kruse, Michael Svendsen og Jesper Boserup Thestrup.

Læs mere:

Rapporten kan hentes her: http://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/book/243

Bilagene fra rapporten kan hentes her: http://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/book/244