To nye online-kurser gør dig klogere på databehandling og brugen af supercomputere i din forskning

PRACE giver dig nu muligheden for at få ny online-viden om supercomputere og behandling af store datamængder med R og Hadoop. Du kan deltage gratis på kurserne.

Det europæiske supercomputersamarbejde PRACE (Partnership for Advanced Computing in Europe) har to nye tilbud til studerende og forskere på paletten. Begge kurser er online-baserede, og du kan både tilmelde dig en gratis- eller en betalings-udgave.

Det første kursus handler om, hvordan supercomputere fungerer, hvordan de anvendes i den daglige forskning og de gennembrud, der er sket ved at anvende computersimulationer. Du kan læse mere om indholdet og tilmelde dig her.

Det andet kursus handler om data. Her er omdrejningspunktet, hvordan man håndterer og analyserer store datamængder via R-programmering og Hadoops open source-kode. Tilmeldingen til kurserne er allerede i gang og lukker igen den 31. maj 2018. Du kan læse mere her.

Læs mere: