Nu kan du søge om HPC-kapacitet til dit projekt

PRACE 21st Call for Proposals for Project Access har åbnet for ansøgninger til supercomputer-ressourcer.

Partnership for Advanced Computing in Europe (PRACE) er et samarbejde mellem en række europæiske lande, hvor deltagerne har adgang til at behandle data på meget store supercomputeranlæg rundt om i Europa.

DeiC er medlem af PRACE på Danmarks vegne, hvilket giver danske forskere mulighed for at regne på de store anlæg.

Hvis du ønsker at tilmelde et projekt til PRACE 21st Call for Proposals for Project Access, skal du ansøge via en online-form samt angive projektomfang og en -plan. Hvis du ønsker at fortsætte arbejdet med et projekt, der enten er afsluttet eller pågår, kan du også indsende en ansøgning.

Forslag kan enten være baseret på en 12-, 24- eller 36-måneders plan. Tildelingen af ressourcer foretages et år ad gangen med en foreløbig bevilling for andet og tredje år.

Repræsentanter fra industrien har ligeledes muligheden for at ansøge om adgang til et specielt industrispor, der omfatter ti procent af de samlede disponible ressourcer.

Computersystemerne, der gøres tilgængelige via PRACE, leveres i denne omgang af fem forskellige PRACE-værtsmedlemmer.

Der er deadline for ansøgninger den 28. april 2020.

Læs mere: