Danskudviklet e-læring om data management er klar

Tre online-kurser om vigtigheden af data management i forskning ligger nu klar til brug - gratis, på engelsk og med illustrative cases fra danske forskningsmiljøer.

Inden for rammerne af Danmarks Nationale Data Management Forum har de danske universiteter udviklet e-learning-kurset: Research Data Management (RDM).

Kursusserien består af tre moduler, der kan tilgås via DeICs vidensportal

Hvert modul består af 20 minutters video, animationer og interviews, og kan følges i eget tempo:

  • Modul 1: Indeholder en introduktion til data management indenfor forskningsverdenen.  
  • Modul 2: Omhandler FAIR-principperne, der står for Findable, Accessible, Interoperable and Re-usable.
  • Modul 3: Giver en forståelse af behovet for data management-planer, og den værdi de giver i tilknytning til forskningsprojekter.

Målgruppen for e-læringsmodulerne er PhD-studerende, forskere og forskningsmedarbejdere, men kurserne er tilgængelige for alle, der har interesse for data og forskning. 

De tre kursusmoduler kan integreres i lokale Learning Management Systemer (LMS) eksempelvis Blackboard eller Moodle - se en guide her: Video downloads and LMS integration.

Læs mere