Hør podcast om forskere der bruger supercomputing i deres forskning

I en række podcastudsendelser i serien ”Supercomputing i Danmark” fortæller danske forskere om, hvordan de bruger teknologi, big data og supercomputere i deres forskning.

Forskningen giver os hele tiden nye teknologier, men teknologien ændrer også måden vi forsker på. Eksplosionen i digitale data og udviklingen af kraftige supercomputere til at analysere dem, åbner dørene til nye forskningsområder, opdagelser og erkendelser i både naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Hør om de nyeste spændende forskningsprojekter og resultater, når vi inviterer dig med indenfor på Danmarks tre nationale anlæg for supercomputing og taler med forskerne, der bruger anlæggene. 

Podcastserien er produceret af Scientifica for DeIC (Danish e-infrastructure Cooperation) www.Deic.dk

Vært og tilrettelægger: Iben Julie Schmidt

I serien findes bl.a. følgende titler:

  • De avler robotter med en supercomputer
  • Bioinformatikere i junglen
  • Supercomputere afprøver verdens største matematiske bevis
  • Pestens DNA historie overrasker

Hør med på én af følgende måder: