Dataprocessering og beregninger - adgang til supercomputing

Forkortelsen HPC betyder High Performance Computing, dvs. meget hurtige beregninger foretaget på computer.

Forkortelsen "HPC" betyder "High Performance Computing", dvs. meget hurtige beregninger foretaget på computer. I det danske forsknings-HPC landskab er der tre store HPC-anlæg, hvor der er generel mulighed for at få adgang. Ud over dette er der en del mindre anlæg. Disse er for det meste ejet af enkelte forskningsgrupper og er som udgangspunkt kun tilgængelig, hvis man har en aftale med forskningsgruppen. Endvidere er der på universiteterne en del anlæg indkøbt i det tidligere DCSC regi, men disse vil blive udfaset i de kommende år.

Kendetegnende ved supercomputere er, at de består af et større antal meget hurtige computere bundet sammen i et hurtigt netværk. Dvs. det er i virkeligheden ikke én meget stor computer, men mange større der er sat sammen. Alt efter hvordan det er sat op, og hvad ens software kan gøre, har man mulighed for at køre på blot en enkelt computer eller flere computere samtidigt.

Hvornår skal du vælge supercomputing?

Ud over erfarne supercomputerbrugere er supercomputere interessant for forskere der lige nu laver udregninger på sin egen computer og gerne vil lave flere udregninger. Eller måske har du brug for adgang til databaser, der enten ikke er plads til eller ikke må lægges på din egen computer.

Se eksempler på anvendelse

Gennem DeIC's pilotprojekt ordning er der pt. givet støtte til  følgende pilotprojekter på de nationale supercomputer anlæg - se listen (status august 2016)

Hvorfor skal du vælge supercomputing?

I forhold til blot at lave udregningerne på sin egen bærbare computer eller en almindelig kontorcomputer får man mange fordele ved at bruge en supercomputer i stedet:

  • Udregningerne vil gå meget hurtigere, da de enkelte computere i HPC anlægget også er meget hurtigere.
  • Der er mulighed for at køre med meget større datasæt.
  • Der er mulighed for at arbejde med databaser man ellers ikke ville have adgang til (fx databasen over det danske internet på Det nationale Kulturarvskluster eller bioinformatikdatabaser på National LifeScience Supercomputer, DTU).
  • Udregningerne kan sættes i en kø og man kan køre døgnet rundt.
  • Man kan i perioder bruge med rigtigt mange computere på en gang, fx når man har fået nyt input data at regne på eller når der er en ny teori der skal afprøves. I andre perioder bruger man måske slet ikke supercomputeren. Der skal kun betales for de perioder hvor computeren faktisk bruges.

Hvilke supercomputere kan du bruge?

I nationalt regi er der mulighed for at benytte tre supercomputere, der alle beskrives nedenfor:

Derudover er det muligt på europæisk og nordisk plan at benytte følgende muligheder: