Vidensportalen

DeIC Kompetencecenter ønsker at synliggøre og dermed tilgængeliggøre Danmarks eScience ressourcer og kompetencer for alle på tværs af universiteter og fagdiscipliner. Dette forsøger vi at gøre via denne nationale eScience Vidensportal. Portalen er drevet af DeIC eScience Kompetencecenter med en stærk forankring i Danmarks 8 universiteter samt paraply-organisationen Digital Humanities Lab (DIGHUMLAB).

DeICs eScience vidensportal fungerer også som en guide for både nye og eksisterende eScience-forskere til relevante muligheder for dataprocesseringer og beregninger på såvel de nationale supercomputeranlæg som lokale anlæg på universiteterne.

Har du en eScience-nyhed, ressource (fx. værktøjer til dataprocesseringer), information om aktiviteter eller lign. som kan deles i et nationalt forum, er du velkommen til at kontakte DeIC eScience Kompetencecenter.