Visualisering af data

Værktøjer til visualisering af data i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og undervisning

I forbindelse med afholdelse af seminaret ”Visualisering af Data i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og undervisning”, blev der præsenteret en række værktøjer til visualisering af data, som alle benyttes i ETHOS Lab, ITU. Vi bringer her en oversigt over værktøjer, som alle er til fri afbenyttelse. På ETHOS Lab kan man finde video guides og også oversigt over andre værktøjer.

Gephi

Open-Source netværksvisualiseringsværktøj med relativ stor brugervenlighed, et aktivt community og en række plugins til at tilføje funktionalitet. Kan visualisere dynamiske grafer.

Tableau

Kommercielt produkt der er tilgængeligt som desktop-version til undervisningsformål eller som en gratis cloud-baseret tjeneste. Meget brugervenligt program fokuseret på visualisering af data i excel-lignende formatter.

ImageJ

Open-Source billede-analyserings software, der kan visualisere samlinger af billeder efter "brightness", "saturation" og andre variable såsom tid. Stærk brugerbase og dokumentation er tilgængelig.

Facebook Python Tool

Værktøjet er udviklet primært til at hente og analysere data fra offentlige Facebook-sider. Dette værktøj kan dog også visualisere den data den henter i en række visualiseringsformatter. Kræver noget teknisk kompetence at installere. Udviklet i programmeringssproget Python af ETHOS Lab forsker Jakob Bæk Kristensen.

For at følge med i udviklingen omkring disse og andre værktøjer kan man holde sig orienteret via facebook, twitter og nyhedsbrev.